Flydende solskin’ kalder jeg den smukke gyldengule baobabolie, og man mærker næsten intuitivt, at her er en olie, der gør noget godt for huden. Baobabolien har en ualmindelig lækker og silkeblød konsistens som hurtigt optages af huden, og så har den rene koldpressede olie desuden en frisk og lidt frugtagtig naturlig duft.

Vores tempererede breddegrader byder på et lunefuldt vejr med dets skiftende sæsoner og varierende fugtighed fra tør vinterkulde til fugtig sommervarme og alt indimellem.
Det kan være en udfordring for huden, der er i direkte kontakt med de ydre elementer at opretholde en stabil og sund hudbarriere.
Men det er her baobabolien kommer os til undsætning.
I de vidtstrakte afrikanske skove findes nemlig det ikoniske flaskeformede baobabtræ, hvis frø byder på en helt ualmindeligt dejlig og letoptagelig olie, der både fugter, lindrer og nærer den sarte nordiske hud.

Det mægtige og imponerende baobabtræ kan blive flere tusinde år gammelt og måle op til 20m i omkreds! Den franske botanist, Michel Adanson (1727 - 1806), hvem træet har fået sit videnskabelige navn fra (Adansonia digitata) var så begejstret for træet og dets anvendelser i både kost og medicin, at han bemærkede, at ud af alle de træer, han havde studeret, var baobabtræet 'probably the most useful tree in all'. Bedre sent end aldrig Men Monsieur Adanson’s begejstring og observation var jo blot en bekræftelse på hvad afrikanere har vidst i laaaang tid, men heldigvis er vi her i Norden nu også, omend ca. 250 år senere, ved at få øjnene godt op for baobaboliens fantastiske hudplejende egenskaber. Men bedre sent end aldrig og den smukke baobabolie byder på et rigt indhold af bl.a
phytosteroler, som er potente plantestoffer, der hjælper til at fremme kollagenproduktionen og dermed hindrer tab af fugt i dermis som er det hudlag, der findes lige under det yderste lag, epidermis, af huden.
Baobabolien indeholder desuden et væld af sunde fedtsyrer, herunder linolsyre, palmitinsyre og linolensyre. Olien er også særdeles vitamin-rig og indeholder vitaminerne A, D, E og K. Vitamin A og K er sammen med omega-3 -6 og -9 fedtsyrer guf for vores cellemembraner og absolut nødvendige for fornyelsen og opretholdelsen af en sund og elastisk cellemembran.
E-vitamin og linolsyre bevarer hudens elasticitet ved at optimere hudens fugtbalance sammen med phytosterolerne, hvilket virker øjeblikkeligt lindrende på tør og kløende hud.

Olien er mild og letoptagelig og kan bruges af alle hudtyper inkl. sart hud. Den er dog særlig nærende for moden hud og dens egenskaber inkluderer:
• Trænger hurtigt ind og efterlader huden blød
• Styrker hudens barrierefunktion og modvirker fugttab
• Styrker kollagenet
• Kan mindske synligheden af rynker og strækmærker
• Hjælper med at reducere rødme og ubalancer i huden
• Har antioxidant effekt
• Nærer, plejer og blødgør
Drøj og letoptagelig
Olien er drøj og blot nogle få dråber er nok til ansigtet, men selvfølgelig kan olien bruges på hele kroppen, og er du gravid så hjælper ren baobabolie til at forebygge strækmærker (men husk at det skal være den rene olie uden æteriske olier eller tilsat duft).
Brug olien morgen og aften og igen i løbet af dagen efter behov.
Da baobabolien er yderst letoptagelig kan den sagtens kombineres med dine andre hudplejeprodukter og evt. bruges som en serum i forbindelse med dit daglige hudplejeprodukt.
Den kan også virke lindrende på ekstrem tør hud, eksem og psoriasis.
MEN har du et diagnosticeret hudproblem skal du følge lægens anvisninger.
Baobabolie erstatter ikke lægens medicin, fx. ved infektioner i huden.
Du kan finde ren koldpresset økologisk baobabolie lige her.
Håret elsker også baobabolie
Du kan faktisk også anvende Baobabolie til håret, som styling eller som kur.
Olier fungerer bedst i let-fugtigt (frotteret) hår. Masser nogle få dråber (eller en tsk.fuld afhængig af hårtype og tykkelse) i hårspidserne og/eller hårbunden.
Især tykt og krøllet har har glæde af olie.
Som kur kan du masserer olien i håret om aftenen og vaske ud om morgenen.
(Husk at beskytte hovedpuden).
Håret bli’r dejlig blødt og spændstigt efter en olie-kur og min Nourishing Hair Oil indeholder rigelige mængder af både Baobabolie og Arganolie.
Baobabolien danner desuden grundlag for min lækre kropsolie SOL som foruden baobabolie også indeholder to andre dejlige afrikanske olier nemlig Argan og Marula … og så har den en forførende duft af bergamot og frankincense hvor frankincensens lidt 'spicy' og røgede duft løftes så fint af bergamot's friske og let-sødlige citrus-duft.
Og endelig er der den lækre Baobab Body butter, en fast body balm med 20% baobabolie foruden andre lækre olier og plantesmør. En fantastisk, velduftende og drøj kropscreme til dig, der foretrækker et mere fast produkt med yderligere plejende egenskaber fra bl.a Nilotica sheasmør.
Comments