Vidste du, at du kan booste din huds elasticitet og smidighed med bl.a granatæble-og tomatekstrakt.
Efter en lang, mørk - og på disse kanter - særdeles våd vinter, er forårets kaskade af lys, fuglesnag og blomster godt på vej. Og sammen med jordens stigende saft og kraft og lysets tiltagende styrke, er der næsten en naturlig trang til at gøre noget ekstra godt for sig selv.
Derfor handler denne artikel om hvilke næringsstoffer, der er særlig gode til at forbedre hudens udseende og glød, og om hvordan du får en stærkere og sundere hud.
Bindevævets grundlæggende celler: fibroblaster og fibrocytter producerer tree typer af proteinfibre: elastiske, kollagene og retikulære.
det er mængden og typen af proteinfibre, der afgør bindevævets egenskaber.
Underhuden, dermis, er fast bindevæv med mange kollagene og elastiske fibre ... og desværre knap så mange når vi bli'r ældre.
Boost hudens elasticitet og smidighed
Men vi kan forkæle vores fibroblaster således at de optimerer deres produktion af elastiske og kollagene fibre.
Det er indenlunde ny viden, men det er alligevel inspirerende og opløftende at blive om, at visse næringsstoffer er særlige effektive til at øge hudens spændstighed og udseende.
Og de som kender mig, ved at jeg på ingen måde har noget imod hverken rynker eller aldsersmarkeringer, faktisk er nogle af de smukkeste kvinder, jeg kender 60+ år med en fantastisk udstråling og sund hud.
Og det handler netop om at være og sund og strålende, uanset hvor i livet man befinder sig.
Farven rød er god for huden
I 2015 foretog franske dermatologer et forsøg i samarbejde med det svenske kosttilskuds-firma, New Nordic Healthcare APS.
Forsøget viste, at tilskud med ekstrakt fra granatæble, tomat, naturlig astaxanthin samt C-vitamin stimulerer hudens produktion af både elastin og kollagen.
I forsøget deltog 21 kvinder i alderne 36 - 58 år.
I de 56 dage, forsøget stod på, indtog kvinderne en kapsel indeholdende granatæble-ekstrakt, tomat-ekstrakt, astaxanthin samt C-vitamin.
Astaxanthin er et carotenoid og en meget kraftfuld antioxidant. Vi danner ikke selv Astaxanthin, og ligesom med andre carotenoider, skal det tilføres med kosten.
I naturen findes Astaxanthin i et bredt udvalg af levende organismer, f.eks er det kendt som det farvestof, der giver laksen den flotte røde farve.
Astaxanthin udvindes hovedsagligt fra mikroalgen Haematococcus pluvialis.
Resultaterne af forsøget blev vurderet ved hjælp af følgende parametre:
Hudens hydrerings-evne, transepidermal fugttab, biomekaniske hudegenskaber, hudanalyse og evalueringsspørgeskema.
Hvordan måles hudens fugtbalance?
I forsøget blev der brugt apparater som corneometer, visia og cutometer til at måle i forhold til ovenstående parametre.
Et corneometer måler de dielektriske egenskaber i overhuden (stratum corneum), dvs hudens evne til at opbevare energi i form af elektrisk ladning (ionkapacitet) hvilket er direkte proportionalt med hudens vandindhold; med andre ord, måler et corneometer hudens evne til at holde på fugtigheden.
Visia hudanalyse er et digitalt kamera, der scanner hudens overflade og giver et detaljeret billlede af hudens tilstand i forhold til betændelsestilstande (bl.a rosacea), rynker, solpletter, hyperpigmentering, tilstopning af porer og karsprængninger.
Et cutometer måler ved hjælp af et sugekops-princip hudens elasticitet, smidighed og tonicitet.
Særdeles positive resultater
De kliniske undersøgelser viste, at kapslerne stimulerede produktionen af kollagen, og desuden var kvinderdes subjektive opfattelse af deres hud og udseende også meget positiv, idet de oplevede, at deres hud var mere spændstig og smidig og med en sundere glød.
Du kan finde et link til det fulde resultat af undersøgelsen nederst i nyhedsbrevet, men det er interessant at notere, at:
• 71% oplevede, at deres hud var mere fugtig
• 48 % fandt at deres hud var mere smidig
• 43% syntes deres hud fremstod pænere
Et hav af andre faktorer spiller ind
Selvfølgelig er der et hav af andre faktorer, der gør sig gældende, når det kommer til at udstråle sundhed og ingen mængde af kosttilskud overskygger værdien af en sudn go varieret kost (især de farverige græntsager og bær er gode for huden), indtag af rigeligt væske (og her er rent vand det bedste), motion, god søvn og stress-management.
Huden elsker også mineraler og her er zink og silicium særlig gode til at støtte hudens celler og bindevævets integritet
Styrk og så huden udefra
En godt fugtighedscreme, balm eller olie ikke alene tilføjer huden fugt, men sørger også for at bevare hudens fugtighed.
Ceramider er en familie af voksagtige lipimolekyler (fedtsyrer)) som naturligt findes i sebum (hudens egen olie), og som netop er vigtige byggesten i forhold til at opretholde hudens integritet, bevarer hudens fugtighed og skabe en sund og stærk hudbarriere.
Især tør, irriteret og følsom hud mangler ofte ceramider, og det gi'r derfor god mening at tilføje huden ekstra ceramider.
Hold på fugten Rene koldpressede planteolier er rige på sunde fedtsyrer, der hjælper til at forstærke hudens fugtighedsbevaringsevne, regulere pH-balancen og altså 'lukke døre og vinduer' og således hjælpe ceramiderne til at holde fugten i huden. Men især jojobaolie skiller sig ud i denne sammenhæng. Det helt enestående ved jojobaolie er nemlig, at ud af de ca. 390.000 identificerede plantearter på jorden, er det kun jojoba, der producerer betydelige mængder af flydende voks-estere (formet fra bl.a eicosensyren i jojobaolien) og ceramide-lignende molekyler, hvilke er magen til dem som findes i den sebum, vores egne talgkirtler udskiller. Det vil sige at jojobaolie er en ideel olie til at optimere hudens fugtighedbevarings-evne, hvilket også er årsagen til, at jeg bruger jojobaolie i alle mine ansigtsolier og anstigts-balms. Men også Hjulkrone-olie, Hybenkerneolie, Granatæbleolie, Mandellie, Baobabolie og Arganolie er særlig gode til at styrke hudbarriereren og hjælpe til at bevare fugten i huden. Kildehenvisninger:
Studie fra Centre de Resherches Biologiques et d'Experimentations Cutanées: Assesment of a functional food on the quality of the skin on a panel og volunteers. Læs mere om studiet og det pågældende kosttilskud her En videnskabelig artikel der beskrive planteolier i forhold til deres anti-inflammatoriske og hudbarriere-styrkende egenskaber: https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC5796020/
Videnskabelig artikel, der undersøger de antioxidante og anti-inflammatoriske egenskaber af astaxanthin:
https://www.bdi-biolifescience.com/en/cosmetics/astaxanthin-the-red-diamond-amongst-antioxidants/ Artikel, der diskuterer jojobaolie og ceraminder
コメント