top of page
Search
Writer's pictureSol Nicolajsen

De NYE skønne kropsolier er landet!

Forkæl din hud med sommerens bedste kropsolier!

De har været nogle lange måneder undervejs - fra tanken helt tilbage i det mørke blæsende efterår til deres 'fødsel' her i det blomstrende forår.

Og nu er de her endelig i deres fantastiske fysiske form.

Jeg er selv ovenud tilfreds med resultaterne og har igennem de sidste uger afprøvet dem alle.

Og hver og en er min favorit!


Det er en lang og krævende proces, men i sidste ende SÅ tilfredsstillende at skabe noget nyt helt fra bunden: fra den første flygtige drøm, der bundfælder som begyndelsen til en spæd ide, som bli’r til en spirende tanke, der til sidst slår rødder og vokser, og omsider bryder ud i et blomstrende håndfast produkt, som jeg er virkelig stolt af og kan stå 100% inde for. Tanken bag kropsolierne er at fejre nogle af de skønneste og mest effektive, men mindre velkendte (i hvert fald her på vores breddegrader) olier fra forskellige regioner i verden. Det er min opfattelse at gængse hudplejeprodukter ofte indeholder mange sammenfaldende ingredienser. Det er tit de samme olier, der går igen, når jeg læser ingredienslisterne. Og selv om de er gode gedigne økologiske olier, så ved jeg at der findes så mange andre dejlige olier, der også fortjener opmærksomhed. Og huden og sanserne elsker at blive overrasket med noget nyt. Netop derfor har jeg valgt at sammensætte min nye serie af kropsolier med nogle af de - i hvert fald her i Danmark - lidt oversete olier. Men de kan altså bare gøre noget dejligt for huden.

KARMA kropsolie fejrer Amazon regionen i Brasilien. Amazon-området er særdeles rig på biodiversitet og her findes nogle helt fantastiske planter og træer hvis frø og nødder indeholder de skønneste olier med særdeles effektive hudplejende egenskaber.

KARMA indeholder bl.a den ualmindeligt lækre og aromatiske Pequi-olie, betakaroten-rig Buriti-olie og den skønne Babassu-olie.

KARMA kropsolie er særdeles rig på fugtgivende oliesyre og derfor velegnet til den meget fugtkrævende og tørstige hud. Den har en opløftende duft af citrus med en snert af sødme.

Du kan læse mere om skønne KARMA her

Kropsolien SOL fejrer det solbeskinnede afrikanske kontinent og indeholder nogle af de absolut dejligste og næringsspækkede olier fra Afrika, nemlig:

Den ualmindeligt lækre og næringsrige Baobabolie sammen med den fine og

E-vitamin-spækkede Arganolie og blødgørende Marula-olie.


Olien optages hurtigt af huden og efterlader den silkeblød og smidig med beroligende duft af frankincense med en snert af velduftende sød citrus fra bergamot.

Både din hud og dit sind bli'r glad af SOL og kropsolien egner sig til alle hudtyper, der savner blødhed og fugt.

Du kan læse mere om SOL her

GAIA kropsolie er den sidste i serien.

Her er vi kommet til Middelhavet, hvor mandel-og abrikostræerne blomstrer i det tidlige forår.

GAIA indeholder nemlig rige mængder af den skønneste økologiske Mandelolie og den fineste økologiske Abrikoskerneolie fra Spanien.

Kronen på værket er dog Granatæbleolien.

Granatæbleolie er noget helt for sig.

Trods dens noget tyktflydende konsistens optages den lynhurtigt at huden, og den er rig på både elagin- og punicin syre (sidstnævnte findes kun i granatæbleolie), som virker særdeles stimulerende på dannelsen af collagen i huden.

GAIA har en lækker spa-agtig duft af patchouli med et snert at citrus.

Du kan læse mere om GAIA her Kropsolierne kommer i en smuk matteret glasflaske og leveres med pumpe, så det er let at applikerer bare nogle få dråber ad gangen.

Og som med alle mine øvrige produkter, er de fremstillet af de bedste økologiske kvalitetsråvarer lige her i mit produktionsværksted på Ærø.


Jeg glæder mig så meget til at høre, hvad I synes om dem 🧡

Commenti


bottom of page